Comcare

Fullstack C#/.Net web-udvikler

Er du Fullstack C#/.Net-udvikler med 3+ års erfaring? Vil du arbejde i en virksomhed, hvor du kan drive dine egne projekter? På en ny platform med fokus på Machine Learning og Robot-teknologi? 2 minutters gang fra Ørestad Metro.

Vi har brug for en erfaren og dygtig web- og softwareudvikler. Du har en høj faglig stolthed og har blikket rettet mod brugervenlighed i din frontend udvikling. Du er hurtig til at gennemskue problemstillinger ved udvikling af backend-komponenter. Samtidig ved du, at samarbejde er et nøgleord for at udvikle de bedste produkter.

 

Få ansvar for dine egne udviklingsprojekter

Som person trives du med masser af ansvar og muligheden for at gå i dybden med dine projekter fra idéstadie til færdigt produkt. Dine kommunikationsevner er i top, og du er god til at motivere og argumentere i et miljø, hvor der altid er mindst én, som har en anderledes vinkel end dig. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige personligheder i et bredt aldersspænd, og du skal være indstillet på at fungere i et åbent kontorlandskab, hvor vi hjælper hinanden med hver vores ekspertiser og kompetencer.

 

Skab integrerede løsninger med din viden om:

  • C#/.NET
  • MVC
  • SQL
  • HTML, CSS, Javascript

Det er et plus hvis du har erfaring med jQuery, responsive webdesign og grafisk design, samtidig med at du gør dig nogle overvejelser om arkitektur.

Som web- og softwareudvikler bliver du en del af vores udviklingsteam, som lige nu består af seks udviklere. Du bliver en del af at planlægge, designe og udvikle vores løsninger. Du arbejder på projekter, som løber mellem én dag og nogle måneder, hvor du bruger din tekniske ekspertise til at gå i dybden med at videreudvikle vores løsninger. Dit fokus er på at skabe integrerede løsninger med et godt design, så vores systemer altid er skarpe og møder kundernes behov.

 

Comcares løsninger sparer vores kunder penge

Vi er et herligt team, som sammen skaber, drifter og udvikler e-handelsløsninger, portaler og internetløsninger for det private erhvervsliv, kommuner, regioner og andre offentlige virksomheder i hele landet. Vores løsninger understøtter digitaliseringen ved at samle f.eks. indkøbsaftaler i udbudsstyringsværktøjer, så vores kunder kan holde deres omkostninger nede ved at samle deres indkøbsaftaler.

 

Få udvikling, god energi og sociale arrangementer

Som ansat hos Comcare får du:

  • God løn efter kvalifikationer
  • Stærk faglig sparring
  • Lækker frokostordning og rigtig god kaffe
  • Mulighed for at drive egne projekter
  • En virksomhed, hvor alle kan byde ind med ideer
  • Work life balance
  • Gode kollegaer

Ofte spiller vi FIFA om fredagen og drikker en øl. Foruden fantastiske kollegaer, tid til sparring og snak på gangen, går vi flere gange årligt ud og skaber god energi med forskellige aktiviteter og afslutter med en god middag.

Adresse: Arne Jacobsens Allé – 2 minutters gang fra Ørestad Metro.

iHeadHunt varetager rekrutteringen, og du kan kontakte Benjamin Klubien på 25 33 38 81, hvis du ønsker mere information om jobbet. Send dit CV hurtigst muligt til job@iheadhunt.dk ”Fullstack, Comcare”. Ingen ansøgning.

For at ansøge til dette job send dine informationer til job@iheadhunt.dk

Ansøg via webmail: Gmail / AOL / Yahoo / Outlook